torsdag den 29. august 2019

En lille opdatering

Det er ved at være meget længe siden, at jeg har været aktiv herinde. De seneste måneder er gået med at skrive eksamensprojekt på studiet, holde studentergilde for min lillesøster og derefter holde en rigtig dejlig og lang sommerferie.

I ferien brugte jeg blandt andet to uger på Rønde Højskole som frivillig hjælper. Den ene uge som hjælper til et familiekursus med 205 kursister, hvor over halvdelen var børn - det var en uge med masser af aktiviteter, hygge ved lejrbål og gang i den fra morgen til aften. Den anden uge var mere stille og rolig. Kurset rettede sig mod ældre mennesker og handlede dels om glæde og området ved Mols og Djursland. Det var fantastisk at hygge om 130 taknemmelige kursister, der spredte rigtig god stemning.

Nu er sommeren slut og jeg er startet på 2. semester på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg. Det er stadig en uddannelse, jeg er glad for. På dette semester skal jeg i praktik for første gang- noget jeg er rigtig spædt på og ser meget frem til. Vi har lige fået adgang til vores praktikportal, hvor vi kan gå ind og ønske, hvor vi gerne vil hen. Udvalget er bredt og der er mange spændende valgmuligheder... Praktikken ligger i de sidste to uger af november, så jeg har stadig god tid til at forberede mig på det, og der kommer til at ske en masse i løbet af efteråret.