onsdag den 3. januar 2018

2018 - En ny begyndelse

I dag er det den 3. januar og i morgen starter jeg på Rønde Højskole på Djursland. Noget som jeg har drømt om at gøre i et års tid, men samtidig også noget som jeg har været betænkelig ved at skulle kaste mig ud i.

Tanken om, hvordan de andre elever vil tage imod mig var nok den altoverskyggende årsag til min betænkelighed, for selvom jeg langt hen ad vejen har accepteret min diagnose, og selvom jeg aldrig oplever, at folk reagerer negativt på den, er jeg stadig ikke så god til det med at skulle lukke nogle nye mennesker ind i mit liv. Frygten for at blive skuffet har nok alt for længe haft et solidt greb i mig, og egentlig ved jeg ikke, hvor den frygt kommer fra. Så vidt jeg husker, er jeg aldrig blevet mobbet, selvom jeg ser anderledes ud. Folk har sendt mig nysgerrige blikke, når de går forbi mig på gaden. Nogle har måske ligefrem stirret på mig, men de gør det jo ikke i en ond mening. De kigger en ekstra gang, fordi de ikke har set sådan en som mig før, og det er jo en meget menneskelig ting at gøre...

Derfor vil jeg i morgen og de kommende dage i takt med, at jeg møder nye mennesker kort og præcist forklare dem, at jeg er født med Möbius Syndrom, som gør det og det, for så ved de det, men det er jo ikke noget, som de som sådan skal tage hensyn til. Grunden til, at det er så vigtigt for mig at få det sagt er, at mine kommende kammerater ikke skal gå og undre sig over, hvad der er "galt" med mig. Det skal ikke være et mysterium eller et tabu, og det skal ikke være noget, man hvisker om i krogene. Det skal være noget, som vi åbent kan snakke om, for i bund og grund er jeg jo bare en almindelig ung pige, der tager på højskole for at få en fantastisk oplevelse - ligesom alle andre.

Jeg glæder mig super meget til at starte, til at møde alle de andre og til at sammensætte mit skema lige som det passer mig. Skemaet vil sandsynligvis komme til at bestå af både boglige fag som psykologi, filosofi, kommunikation og kreativ skrivning, men der skal også være plads til dans, crossfit og andre aktive fag.

De næste 6 måneder håber jeg bliver udfordredne, skræmmende, lærerige og fyldt med fantastiske oplevelser, som jeg kan tage med mig i mit voksne liv, der i mine øjne, for alvor er ved at begynde...

2017 - Tilbageblik

Nu er det tid til at lukke bogen, der hedder "2017", og det virker helt uvirkeligt, at vi nu skal åbne "2018".

2017 blev året, hvor jeg fik studenterhuen på hovedet, året hvor jeg søgte ind på Aalborg Universitets danskstudie, og det blev også året, hvor jeg takkede nej til den studieplads, som jeg pik tilbudt. En svær, men i sidste ende meget rigtig beslutning.

Siden august har jeg brugt tiden på mig selv. Jeg har gjort, hvad jeg har haft lyst til. Mærket mig selv og lyttet til min krop. Noget som jeg i gymnasietiden ikke har været så god til at gøre, og som jeg derfor virkelig har trængt til. Derfor har jeg i løbet af de sidste par måneder fundet frem til en del af mig selv, som jeg ikke har været i kontakt med i lang tid.

Egentlig havde jeg troet, at 2017 ville blive året hvor jeg "fik styr på mit liv". Styr på, hvilken retning jeg ville gå med min uddannelse. I stedet blev det året, hvor jeg for første gang tog en vigtig beslutning helt og aldeles for min egen skyld ved at takke nej til danskstudiet. Mange af mine mære synes måske, at jeg har været åndssvag og spildt det sidste halve år på absolut ingenting. Teknisk set har de ret, men efter min tid på gymnasiet har jeg lært, at jeg ikke har viljen til at gøre noget, som jeg ikke har hjertet med i. For at kunne gøre noget fuldt ud er jeg nødt til at brænde for det. Det skal kunne tænde en ild i mig...