Nu er det tid til at lukke bogen, der hedder "2017", og det virker helt uvirkeligt, at vi nu skal åbne "2018".
2017 blev året, hvor jeg fik studenterhuen på hovedet, året hvor jeg søgte ind på Aalborg Universitets danskstudie, og det blev også året, hvor jeg takkede nej til den studieplads, som jeg pik tilbudt. En svær, men i sidste ende meget rigtig beslutning.
Siden august har jeg brugt tiden på mig selv. Jeg har gjort, hvad jeg har haft lyst til. Mærket mig selv og lyttet til min krop. Noget som jeg i gymnasietiden ikke har været så god til at gøre, og som jeg derfor virkelig har trængt til. Derfor har jeg i løbet af de sidste par måneder fundet frem til en del af mig selv, som jeg ikke har været i kontakt med i lang tid.
Egentlig havde jeg troet, at 2017 ville blive året hvor jeg "fik styr på mit liv". Styr på, hvilken retning jeg ville gå med min uddannelse. I stedet blev det året, hvor jeg for første gang tog en vigtig beslutning helt og aldeles for min egen skyld ved at takke nej til danskstudiet. Mange af mine mære synes måske, at jeg har været åndssvag og spildt det sidste halve år på absolut ingenting. Teknisk set har de ret, men efter min tid på gymnasiet har jeg lært, at jeg ikke har viljen til at gøre noget, som jeg ikke har hjertet med i. For at kunne gøre noget fuldt ud er jeg nødt til at brænde for det. Det skal kunne tænde en ild i mig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar