søndag den 15. september 2019

Fællesskaber med accept

I sidste weekend var Foreningen for Möbius Syndrom i Danmark samlet til det årlige weekendtræf. En weekend hvor der bliver udvekslet erfaringer, råd, anekdoter og livsfilosofier.

Vi taler om hvordan det er gået siden sidst, og hvad vi håber der er sket næste gang. Vi deler vores drømme og bekymringer, og mest af alt er vi bare sammen. Sammen om en fælles forståelse for vores egne og hinandens udfordringer.

Det er en weekend, hvor vi hver især har mulighed for at give og modtage. En weekend hvor mange af os med Möbius Syndrom føler os en smule mere hjemme, end vi gør i andre sammenhænge. Her er en forklaring ikke nødvendig fordi alle - både forældre, søskende og os med Möbius Syndrom - forstår hvad det drejer sig om. Denne årlige weekend er derfor en vigtig tradition for mange.

Weekenden med Möbiusforeningen er dog for mig ikke det eneste sted, hvor jeg føler mig accepteret som jeg er. Jeg har en fantastisk familie og nogle fantastiske veninder.

Mest af alt er der en gruppe piger, hvor jeg har kendt tre af dem siden børnehaven og de andre 3 er kommet til for fire-fem år siden. Stort set alle i den pigegruppe døjer med noget enten fysisk eller psykisk.

Vi mødtes fredag aften og snakken gik som den altid gør, og vi kom til at snakke om, hvad det er der fungerer ved os. Svaret er enkelt: vi føler os alle forstået og accepteret som vi er, når vi er sammen. Der er plads til, at vi kan være os selv fuldstændigt, og det er så utroligt vigtigt.

Jeg kan overleve meget selv, jeg kan være stærk og klare mig alene til et vist punkt, men jeg ved med sikkerhed, at mit liv er bedre, når jeg fylder det med mennesker, der ser mig som jeg er og accepterer og holder af, hvad de ser.