onsdag den 27. februar 2019

Kørestolsøvelsen

På første semester har ergoterapeutstuderende en dag, hvor de får stillet en kørestol til rådighed, og opgaven lyder på at tage en tur ind til byen og se, hvordan forholdende for kørestolsbrugere er. Denne øvelse går under navnet, Kørestolsøvelsen, og det er denne øvelse, jeg har brugt skoledagen på i dag.

I grupper af tre fik vi tildelt en kørestol, og meningen var, at vi skulle skiftes til hhv. at være kørestolsbruger og hjælper. Det var en meget speciel oplevelse - både det at være hjælper, men i høj grad også det at være kørestolsbruger.

I min gruppe lagde vi ud med at tage bussen ind til byen. Under denne del af dagen agerede jeg hjælper, og skulle sammen med den anden hjælper finde ud af, at få vores kørestolsbruger sikkert ombord og spændt fast i bussen, hvilket altså ikke er så lige til. Heldigvis var chaufføren rigtig sød og hjælpsom, og vi kom både ind og ud uden de store vanskeligheder.

Da vi nåede ind til byen trillede vi lidt rundt i gågader og indkøbscentre for at for en fornemmelse af, hvordan det er at skulle manøvrere sig omkring i en kørestol. Over middag havde mine to studiekammerater begge haft deres tur i kørestolen. Turen var altså kommet til mig, så jeg satte mig ned og blev positivt overrasket over, hvor let det faktisk er at rulle og styre sådan en stol. Vi var inde i Salling, og det meste af tiden gik det glat. Det blev dog udfordrende, når vi var inde mellem varerene på hylderne og stativerne. Der var ikke meget plads, og jeg var meget glad for at have en til at hjælpe mig med at skubbe og styre stolen - ellers kunne jeg godt have smadret et par af de dyre glas som vi kørte og kiggede på!

Dagen i dag har givet mig stof til eftertanke. Nok er jeg ramt af en sjælden diagnose, og nok er jeg vant til, at folk kigger en ekstra gang, når de går forbi mig på gaden. Det er alt sammen en del af mit liv, som jeg lever med og accepterer fuldt ud. Det er sjældent noget, jeg tænker over. Men den korte tid, jeg var kørestolsbruger i dag, har virkelig mindet mg om, hvor heldig jeg er.

Jeg kan tage bussen uden problemer. Jeg kan frit gå omkring i butikker uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt der er plads til mig, eller om jeg kan nå dankortterminalen, eller om jeg kommer til at køre ind i og vælte noget. Jeg kan gå en tur på gaden uden at skulle bekymre mig om brosten, kantsten, stigninger, hældninger, trappetrin og at undgå at køre ind i andre mennesker. Alle de ting, man som almindeligt gående tager forgivet... Igen i dag er jeg blevet mindet om, hvor vigtigt det er, at man værdsætter og nyder de ting, man kan i stedet for at være træt af de ting, man ikke kan... 

mandag den 18. februar 2019

Anden uge på studiet og "Internat"

I sidste uge begyndte vi at tage hul på undervisningen. Vi er begyndt at dykke ned i den grundlæggende ergoterapi, og selvom det er meget basis og meget teoretisk læsning, er jeg allerede glad for det. Jeg synes, at det er virkelig interessant, og jeg glæder mig til at dykke endnu længere ned i ergoperatein og andre fag, vi skal have på første semester: pædagogik, psykologi, sociologi, anatomi og fysiologi.

Udover undevisningen har der været en del arbejde i vores studiegrupper, og jeg er heldigvis havnet i en gruppe med nogle mennesker, som jeg er kommet til ret godt at kunne lide. Vi hygger os samtidig med, at vi arbejder, og i mit hoved er det sådan det skal være

Torsdag til fredag havde vi vores "Internat" - også kaldet hyttetur, hvor vi var i en spejderhytte i Dronninglund. I løbet af dagen gennemførte vi en masse forskellige ryste sammen-aktiviteter, som studiegrupperne hver især havde stået for at planlægge. Vi havde en rigtig sjov og hyggelig dag i hanandens selskab, hvor vi fik muligheden for at få snakket med hinanden på kryds og tværs af studiegrupperne.

Da det officielle program var slut sidst på eftermiddagen kom vores tutorer og sammen med dem blev der hygget med spil før vi spise aftensmad og hyggede os med lidt at drikke. Stemningen var meget let og alle var rigtig gode til at snakke med hinanden og på den måde fik jeg sat navn på en del flere af ansigterne og lært nogle stykker lidt bedre at kende.

Den første uge på ergoterapeutuddannelsen

I dag er det præcis to uger siden, jeg trådte ind på UCN som ergoterapeutstuderende for første gang. Den første dag blev vi vist op i vores lokale, hvor studielederen tog imod os, og vi var fra start delt ind i studiegrupper, som vi skulle sidde sammen med.

De første dage gik med velkomst, rundvisninger, navnelege, øvelser i samarbejde, IT-intro og intro til uddannelsen og -stedet generelt. Det var nogle dage med mange praktiske informationser samtidig med, at vi lige så stille skulle begynde at lære hinanden at kende. Vi er 41 på holdet, så der er mange navne at holde styr på!

Træthed var sammen med optimisme dominerende følelser i den første uge. For de mange nye indtryk tærede på energien, men samtidig var jeg meget optimistisk - alle virkede imødekommende og rare, og jeg havde egentlig en god første uge på uddannelsen i selskab med mine nye medstuderende.

Ugen blev afsluttet med den årlige kagekonkurrence, hvor alle de nye studerende på de fem sundhedsuddannelser på campus konkurrerede om at pynte den flotteste kage indenfor emnet, anatomi. Det resulterede i mange forskellige og kreative kager, som vi, efter vinderen blev kåret, fik lov til at spise samtidig med, at vi drak en øl sammen. En super sjov og hyggelig måde at afrunde vores første uge på studiet.

søndag den 3. februar 2019

Første dag i morgen

I morgen starter jeg på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg. Det er efterhånden et halvt år siden jeg fik at vide, at jeg var kommet ind, så jeg glæder mig rigtig meget til at starte.

Sommerfuglene er så småt ved at flytte ind i min mave, men ikke på en dårlig måde. Jeg har en god fornemmelse, når jeg tænker på det der skal ske. Jeg er spændt på at møde mine studiekammerater og se, hvem jeg skal bruge de næste 3 1/2 år sammen med. Jeg glæder mig til at tage hul på studiet og til at skulle have nogle fag, som jeg synes lyder rigtigt spændende.

Det er mærkeligt at tænke tilbage på min tid på gymnasiet og hvad jeg den gang troede, at jeg ville komme til at beskæftige mig med i fremtiden. Den gang var jeg overbevist om, at jeg skulle uddanne mig inden for det sproglige eller i hvert fald det humanistiske område. Det var der jeg var sikker på, at lykken lå for mig: i sproget og kulturens mange vidundere.

I tiden efter, at jeg blev student i 2017 har mange ting ændret sig. Jeg er blevet klogere på mig selv, andre mennesker og måske livet generelt. Jeg har lært, at lykken for mig findes i fællesskab med andre, jeg har lært, at når man finder modet til at lukke andre mennesker ind, betaler det sig oftest, og jeg har lært, at det eneste rigtige for mig er at have et arbejde, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker.

Alle de lektioner og al den nye viden vil jeg tage med mig i min mentale bagage, når jeg i morgen for første gang træder ind ad dørene på UCN som ergoterapeutstuderende.

Som jeg sidder og skriver dette, føler jeg mig klar til at se, hvad min tid som studerende har at byde på...