torsdag den 11. maj 2017

Vores sidste dage med undervisning

I dag er det torsdag, og for min klasse og jeg - og de andre 3.g'ere - er det en særlig dag. Det er nemlig vores sidste dag med undervisning før vi på mandag fejrer vores sidste skoledag og får vores eksamensplan offentliggjort - jeg er virkelig spændt!

I løbet af de sidste tre dage har vi sagt farvel til vores fag og vores lærere. Det har været en underlig fornemmelse - på den ene side er det virkelig dejligt, at det er overstået, men på den anden side bliver det også underligt ikke at skulle være sammen med de mennesker mere... Jeg er jo kommet til at holde af dem i en eller anden grad - mine klassekamerater, men egentlig også en del af lærerne.

Jeg havde faktisk ikke regnet med, at skoleårets afslutning ville vække så mange forskellige følelser i mig, som det har gjort. I tirsdags da vi havde dansk for sidste gang og sagde farvel, var det faktisk med en klump i halsen, at jeg cyklede hjem. Ikke så meget fordi jeg kommer til at savne dansktimerne, men mere fordi det gik op for mig, at jeg snart skal starte forfra igen med nogle nye mennesker. Jeg skal lukke nogle nye mennesker ind i mit liv, og jeg skal arbejde for, at de accepterer mig, som jeg føler, at min klasse er kommet til i løbet af de sidste tre år....

I går tog jeg dog hjem med en anderledes fredfyldt fornemmelse i kroppen efter den sidste engelsktime. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, og på en eller anden måde følte jeg mig klar til at tage afsked med engelsk, som er et fag, jeg har været glad for gennem hele min gymnasietid. Det virkede som en rigtig afslutning på det rigtige tidspunkt, og det var da også en hyggelig time, hvor vi egentlig bare var sammen og fik snakket om det sidste.

Da jeg cyklede hjem i dag efter at have haft religion og historie for sidste gang, var det med en boblende lykke, der fyldte min krop. Mens jeg sad på cyklen, lod jeg mit hår hænge løst så vinden kunne lege med det. En følelse af total frihed fyldte mig, mens jeg kørte ned ad bakkerne med vind i håret. Jeg rejste mig i pedalerne og det føltes næsten som at flyve. Det var et af de øjeblikke, hvor det føltes som om, at jeg var urørlig. Hele verden lå for mine fødder, og mens jeg sidder og skriver dette, er den følelse der endnu. Jeg er klar til at se, hvad verden har at tilbyde mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar