Sidste skoledag

I går kom en af de dage, som jeg har set frem til gennem hele min tid på gymnasiet: sidste skoledag.
Dagen startede med en fælles morgenmad i klasserne, hvor også nogle af vores lærere kiggede forbi og fik en bid mad med. Stemningen var afslappet og hyggelig, og traditionen tro var vi alle udklædt. Efter morgenmaden kastede vi med karameller på hele skolen, og det resulterede i et kaos af elever fra 3.g, som stormede klasselokalerne et efter et, mens vi grinede, larmede og kastede karameller.

Om aftnen samledes hele 3.g-årgangen til en afslutningsfest, hvor vores lærere også deltog. Her spiste vi en lækker middag og hver klasse stod for et festligt indslag, mens vi ventede på, at eksamensplanen blev offentliggjort til midnat.

Da klokken ramte midnat, herskede der en stemning, der nærmest sitrede af nervøsitet. Vores nerver var næsten til at tage at føle på, mens vi ventede på, at de ville vise eksamensplanen på storskærmen. En efter en fik klasserne at vide, hvilke fag de skulle op i. Fagene tonede frem på skærmen et efter et, og efter hvert fag kom der et brøl uden lige fra den pågældende klasse - enten jubelråb eller råb, der udtrykte frustration eller frygt.

Da turen kom til min klasse, rystede jeg næsten af nervøsitet i de få sekunder, der gik før mundtlig historie tonede frem som det første fag. Det var kun seks af os, der skulle op, og i mit stille sind bad jeg til, at jeg ikke var en af dem! Der lød lettede suk rundt omkring mig, for historie er en af de eksamener, hvor man har 24 timers forberedelse.

Det næste - og sidste - til at tone frem på skærmen til min klasse var: "14 elever skal op i..." Det er os alle sammen, så vi kiggede rundt på hinanden, krydsede fingre og mit hjerte hamrede derudad, og jeg er sikker på, at mine kammerater havde det på samme måde. Da vi vente blikket tilbage til skærmen stod der med store bogstaver "mundtlig oldtidskundskab" og jublen nåede nye højder! Folk omkring mig var ovenud lykkelige og dansede rundt, mens jeg selv stod og prøvede at finde ud af, hvad jeg skulle tænke og føle...

Kl. 00.30 blev eksamensplanen sendt ud til alle eleverne og jeg kunne nu konstatere, at jeg er en af de seks, der skal op i mundtlig historie og, at min sidste eksamen er oldtidskundskab.
Nu har jeg haft tid til at mærke efter, og jeg er egentlig ret godt tilfreds. Historie og oldtidskundskab er ikke mine bedste fag, og jeg har aldrig været vanvittigt god til de fag. Men det betyder, at mine forventninger til mig selv ikke er så høje, som de ville have været, hvis jeg skulle have været oppe i et af mine gode fag.

Den næste måned kommer til at gå med eksamenslæsning, overspringshandlinger, afslapning og hygge med familie og venner...