fredag den 2. juni 2017

Læseferie og eksamensforberedelse

Nu er det ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst gav lyd fra mig. Der er ikke sket det store siden sidst. Vi holder læseferie nu, og tiden går enten med at læse til eksamen - eller som det nok mere er tilfældet for mig: at finde på så mange overspringshandlinger som muligt for at undgå eksamenslæsningen.

Disse overspringshandlinger har primært været læsning. Måske er det bare mig, der er god til at finde på dårlige undskyldninger, men fordi jeg har brugt min læseferie på at læse, har jeg egentlig ikke så dårlig samvittighed over, at det som jeg læste ikke havde noget som helst med mine eksaminer at gøre. Egentlig burde jeg have læst op til min historieeksamen, men i stedet "kom jeg til" at kaste mig over Sara Blædels krimier for tredje gang - de er altså virkelig gode!

Nå, men det hyggede jeg mig meget godt med indtil i går. Dagen hvor jeg skulle trække emne til min mundtlige eksamen i historie var nemlig kommet. Så ved middagstid i går cyklede jeg op til gymnasiet hvor jeg sammen med tre piger fra min klasse skulle trække vores emne. Vi var alle virkelig spændte, for emnet ville virkelig kunne afgøre, om vi klarede os godt eller dårligt.

Jeg trak Dansk Vestindien, og det var jeg meget glad for. Det følgende døgn har jeg brugt på at udarbejde en synopsis, som skulle være udgangspunktet for min eksamen. I går aftes var jeg færdig og kunne gå i seng med god samvittighed.

I morges vågnede jeg tidligt og finpudsede min synopsis før jeg over middag satte kursen mod gymnasiet og den mundtlige prøve. Da jeg nåede hen til sofagruppen foran eksaminationslokalet, stod det klart, at tidsplanen var skredet, hvilket kom til at betyde, at jeg skulle vente 15 minutter mere, end planlagt. I de 15 minutter fik jeg tid til at sidde og køre mig selv op i det røde felt. Hjertet hamrede derudad, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har rystet så meget. Da min historielærer endelig kaldte mig ind, rejste jeg mig på ben, der skælvede under mig, og de første minutter kunne jeg næsten ikke tale rent. Men tiden gik, jeg fik snakket mig varm, og jeg havde en rigtig god kontakt med lærer og i særdeleshed censor, som var virkelig rar.

Da tiden var gået, forlod jeg lokalet med en god fornemmelse og lod lærer og censor votere. Der gik et kørt øjeblik, og så blev jeg lukket ind igen.

Dommen var klar: jeg havde scoret et 12-tal! Ord kan ikke beskrive, hvor godt det føles at lade lærer og særligt censors ros trænge ind under huden på mig. Jeg har kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har været så lettet.

Nu mangler jeg kun to mundtlige eksaminer, før min studentereksamen er i hus, og jeg glæder mig så meget til at få huen på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar