torsdag den 15. juni 2017

Et "tegn fra oven"

Jeg vil ikke sige, at jeg er overtroisk, eller på nogen måde tror på en form for højere magter, eller tegn fra oven.

Men i dag skete der noget, som jeg måske, muligvis kunne være tilbøjelig til at tage som et tegn. Hvis det er et tegn, er det i hvert fald et godt et af slagsen. 

I 90'rene og starten af 00'erne var den canadiske country/pop-sanger Shania Twain utroligt populær. Hun solgte milioner af albums, og turnerede i det meste af verden med sin musik. I 2004 stoppede hun dog med at optræde, og man hørte ikke mere til hende før det kom frem, at hendes mand var hende utro med hendes bedste veninde. Det slog hende ud, og hun vendte først tilbage til scenen i 2012. Siden hendes comeback har fans ventet i længsel på ny musik fra Shania Twain, og i dag kom det, som vi er mange der har ventet på: Hendes nye single, Life's About To Get Good.

Det er en super optimistisk sang, der handler om livet og dets op- og nedture. Den handler om hvor langt nede hun var efter sin skilsmisse, men nu kan hun se, at livet nok skal blive godt. 

Denne nye sang er jeg tilbøjelig til at tage som et tegn. I starten af min tid på gymnasiet var jeg langt nede følelsesmæssigt, og det der hjalp mig igennem mange af dagene var en anden Shania Twain sang: Up! og den siger i bund og grund, at når det hele virker mest håbløst, er der kun én vej, det kan gå, og det er op. Ord kan ikke beskrive, hvor meget Up! hjalp mig til at se lidt lysere på tingene.
I denne video kan du se Shania Twain synge Up! i 2003, og jeg vil varmt anbefale dig at lytte til den, for den er virkelig dejlig, og man bliver glad af den...



Nu er der 4 dage til, at jeg får studenterhuen på hovedet, og lige præcis i dag udgav Shania Twain en ny sang, og denne sang virker som et tegn på, at livet er lige ved at blive rigtig godt. Den er meget simpel og i versene synger hun om at være knust og føle sig svigtet, men i omkvædene kommer der et løft i stemningen. Den er meget simpel, men for mig er der altså et eller andet over den...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar